Nu er det igen søndag. Så vi har de samme grupper i 2 nætter. Det er stadigvæk mærkeligt.. Og man ser slet ikke det samme, for det første ser man ikke nye mennesker hele tiden, og man kommer heller ikke så meget ud. Ikke en gang til lufthavenen.
Vi har kun haft en enkelt tur til Dai4 i dag, hvilket var i morges og en enkelt tur til Apu-siajik (dog uden os).
Starten på denne uge har bare været kaotisk! Vi lægger ud med en mandag hvor alt bare er TÅGET! Hele morgenen og formiddagen var en stor tåge. Så Flyene ville ikke lande. Den første helikopter var forsinket flere timer og den ville ikke lande, 2. helikopter landede men turde ikke lette igen. Så var der flyveren, den lettede fra Reykjavik og cirklede rundt om hovedet på os, men turde heller ikke lande såden fløj tilbage til Reykjavik igen.
Hen ad eftermiddagen lettede tågen, og mange undrede sig over hvorfor Iceland Air ikke sendte et fly uden for de normale tider. Men det skulle vise sig at de ikke ville flyve uden for aftalte tidspunkter fordi der var festival et sted på Island sådan at alle flyverne skulle bruges til.
Og det betød at vi ikke have 30 gæster men 50 gæster, hvilket var lidt trist og betød at vi var total booket, flere personer var nødt til at bo hos Arvid (der har 2 dobbeltværelser) og hos Johan og Gudrund (der har et ekstra hus).
Caja der sidder i lufthavnen og er den der har mest styr på det der oppe for tiden var helt ude af den og skrup forvirret. Hun var hamrende flov over Iceland Airs beslutning om at alle gæsterne måtte betale deres egen overnatninger med mad osv.
Tirsdag havde lufthavnen travlt endnu en dag med gæster der ville være sikre på at komme med en flyver. Sådan havde det også været om mandagen. Men selv om tirsdagen var folk helt ville, og lufthavnen havde endda 1043kg bagagge tilbage efterladt fra dagen før, hvordan får man lige pakket alt det ind i en i forvejen godt fyldt flyver?
Onsdag og lørdag har vi 2 fly ekstra ud over det fra Reykjavik. De flyver fra Nuuk og fra Konstabelpoint. Men denne onsdag kom Nuuk flyet heller ikke. Så vi havde et par ekstra gæster til overnatning, specielt en vildt sød lille dreng, Effraim som skulle til Danmark, men måtte så blive til om fredagen da der kom et nyt Nuuk fly. Nuuk flyet kom ikke om onsdagen fordi der var en stewardesse der var syg, hvor plat er det ikke lige?
Torsdag var en nogenlunde normal dag, og fredag kom Nuuk flyet, selvom Jesper troede at det ikke ville komme før lørdag. Men det kom, dog skulle det lette kl. 11-12stykker men blev udsat til kl. 18 fordi et af hjulene var sprunget eller punkteret. Så igen måtte vi have lidt ekstra gæster til frokost.
Fredag var også den dag hvor Georgs søn Mugu kom hjem. Han ser nu ikke så syg ud mere, og han har det meget bedre, så det er dejligt for Georg at han nu er hjemme igen, han skal vidst begynde og arbejde i lufthavnen igen d. 16. august og så tilbage til skolen i Nuuk i oktober. Og det var også denne dag hvor vores dejlige Grønlænder opvasker AnnMarie tog til Danmark for at gå på efterskole i Sønderborg. Hun har lært os alt det Grønlandske vi kan, og var den allerførste der tog godt i mod os. Hun så op til os.
Lørdag gik folk forholdsvis tidligt i seng fordi de havde rejst hele dagen fra the US of A, Så Britt og jeg besluttede at tage til Dai4 helt selv i Hummeren for at stoppe hvorend vi havde lyst og tage billeder, drikke en kold og bare se solnedgangen. Inden var vi dog en tur forbi Geors kiosk (Kiosk Mugu) for at købe slikkepinde, her mødte vi "drengene" (Justus og Mugu) der fortalte at de skulle til Dai4 også, med kærester kusiner osv. Så de var 3 på hver af de 2 ATV'er.
Og de kom da også og kørte som vilde dyr da vi var på vej op af bjerget. Vi holdte os bare væk fra dem for de havde da travlt med at vise sig, ved at kravle op i antennerne. Tosser!
Men der oppe fik vi nogle gode billeder og pludselig kom vi til at snakke om hverdagen når vi kommer hjem. Kan vi finde ud af at få tingene til at hænge sammen når vi kommer hjem?
Vi kommer fra en velkendt hverdag vi har haft i 3år. Vi river den op med roden, og drager direkte til Grønland, hvor vi netop får en ny hverdag til at fungere. Og nu skal vi til at rive den op igen. Men normalt går der jo mindst 3år før man skal finde noget nyt. Nu er der kun gået 2mdr. Hvad fanden får vi tiden til at gå med når vi kommer hjem? Det bliver så mærkeligt.
Jeg, Patricia, har knyttet mig utrolig meget til de mennesker der er her oppe, dem man snakker med hver dag, specielt Jesper og Georg.
Men det var lidt om dagene indtil videre, nu begynder hverdagen heldigvis igen, og gæsteantallet begynder at drosle nedad. DEJLIGT! Tilgengæld er vi blevet frarøvet vores fridage vi havde håbet på at kunne få d. 14-15 august. Så nu må vi se hvornår det bliver i stedet for. For mere ferie og en tur mere til Tasiilaq skal vi sgu have ;)
Vi savner jer og der er kun 26 dage tilbage til d. 3. september hvor vores afrejse er snakket om at skulle være..
KNUS!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar