Tja, nu gik der så en uge igen.
Vi kan ikke rigtig huske hvad vi lavede hele sidste uge.
Undtagen at vi havde fri om onsdagen, så vi stod sent om (Det vil sige til en omkring 10 stykker) gik i køkkenet smurgte sandwiches og kørte så lidt op ad Dai4, indtil vi kom til vandfaldet hvor vi gik over vandløbene og satte os ved vandfaldet og spiste. Her nød vi det og gik senere videre op af bjerget ved vandfaldet, og Britt gik op til snebanken og Patricia blev ved søen i bjergene.
Siden vi kom her har vi plaget Georg om at smage sæl. Og onsdag aften ringer Jesper til os op til værelset og sagde at han havde Maddok med fra Georg, det er så hvalspæk/hud - hvilket man spiser med rugbrød.
Vores første stykke var KLAMT! :) Eller når man ikke er vandt til det, eller ved hvad man spiser og at man ikke ved at man ikke kan tygge det der hud så er det meget meget mærkeligt! Så da Jesper var gået efter at have afleveret det til os, spyttede vi det ud igen. Men vi besluttede dog hurtigt at vi jo ikke rigtig havde smagt det, så vi måtte have et stykke mere på vores EGET rugbrød. Og vi lavede en hel fotoserie ud af det, for at folk skulle kunne se vores ansigts udtryk mens vi spiste det. Og vi slugte det begge to, for man kan seriøst ikke tygge det. - Heller ikke som Jesper siger, "Man skal bare tygge på det, så bliver det langsom blødere!" For det sker bare ikke. Men så har vi da prøvet det.
Lørdag rejste vores "veninde" der sad bag skranken i lufthavnen, Caja, tilbage til Tasiilaq hvor hun kommer fra normalt, og Casper, vores Arctic Adventure guide og nye ven rejste også tilbage til Danmark og Jydelandet. Så nu er det kommet endnu tættere på at vi skal hjem.
Apopos så ved i nu hvornår vi igen står i Københavns Lufthavn, Kastrup.. D. 4. september rejser vi her fra Grønland, med den sene flyver altså kl. 14. og er så på Island kl.18 så har vi 2 overnatninger på Island og skal så flyve om eftermiddagen til Danmark og lander omkring kl. 18.15. Så det er nr. 19 dag vi kommer hjem, hvis man tæller fra i morgen (Onsdag) med.
Søndag havde vi endnu en fridag, vi tror lidt at Jesper gav os den fordi han havde dårlig samvittighed. Han brændte os af hele lørdag morgen og formiddag, fordi han havde nogle problemer. Vi gjorde alt for at vække ham, jeg (Patricia) ringede til ham 100gange fordi en Guide fra en gruppe kaldet OAT, angreb mig INDEN jeg havde fået morgenmad og er det noget jeg er inden jeg får mad, så er det satme at være sur, og vi skulle bruge Hummer nøglen da han havde den, og Land Cruiseren har flade dæk næsten hele vejen rundt. Jeg bankede på hans dør -intet svar. Jeg råbte på ham - intet svar. Jeg dyttede også 3(!!!) gange på Hummeren, 3.gang var endda et laaaangt dyt. Og hvad ender det med? At Georg kommer forbi, hvisker Jesper, Jesper og så får han nøglen.
Jesper kom så kl. 13 ca. efter Britt havde skrevet til ham om han overhovedet havde tænkt sig at møde op. Men han kom da..
Og her Mandag i går, var der IGEN KAOS, Air Iceland kom igen ikke og helikopterne ville heller ikke flyve. Så vi havde igen strandede gæster, og mange flere end planlagte.
Men i dag, var slet ikke så kaotisk som de andre gange. Men hvorfor er det altid om mandagen?
Er de bare dovne efter deres fridag/Søndag? :D
Knus.. Vi er jo snart hjemme igen!!
VI SAVNER JER!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar