Ja, så render tiden altså ud for os her i Grønland.. Det er både med glæde og med tåre..
Vi går nu den sidste uge i møde, det er sgu lidt hårdt.. Nogle gange er vi ved at køre lidt surt i det heroppe og andre dage kan jeg (Patricia) bare ikke forestille mig en hverdag uden alle de frygtelig dejlige mennesker her i Kulusuk!
Waaauw, der er sgu sket noget siden sidst vi skrev.
Dagen efter vi skrev sidst på bloggen, Onsdag d. 18 fangede drengene Justus og Mugu en spækhugger sammen med andre fra bygden. Justus var med til at skyde den så han fik nogle gode stykker. Britt og Jesper var begge nede og se spækhuggeren da de kom ind med den, jeg var desværre på Dai4 med en enkelt turist. Da jeg kom tilbage og fik det hele af vide, blev der fortalt at de ville ringe når de skar spækhuggeren op, så jeg kunne jo ikke rigtig køre ned for at se den. Senere da Jesper kommer tilbage fra bygden siger han at de sejler væk med den, og at de vil skære den op et andet sted. Det resulterede så i en ret sur Patricia eftersom at jeg ikke fik set den hval!
Jesper skrev en besked på mobilen om vi også kunne se nordlys kl. 23.30 om aftenen.. Hvad tror han selv vi hører en besked? Han fik også af vide at fremover skulle han satme ringe.. Så vi missede også nordlyset.
Torsdag var Jesper i Tasiilaq igen, så vi fik invitation fra Georg om at komme hjem til ham og smage spækhugger. Hvilket var hamrende hyggeligt! Vi fik spækhugger kød, spækhugger Maddok og kartoffel til. Også saftevand og the. Det var super dejligt endenlig at se hvordan der ser ud inde i Georgs hus :)
Britt syntes at spækhuggerkødet smagte lidt af Lever, men da jeg aldrig har smagt lever kan jeg da ikke forstå hvorfor folk ikke kan lide lever.. Spækhugger smagte altså okay :)
Vi fortalte også Georg at han skulle ringe hvis han så nordlys. Efter at have været hos Georg bagte vi kage på hotellet og satte os for at vente på nordlyset - der ikke kom.
Lørdag d. 21. var vi til Danse'mik i forsamlingshuset. Det lokale fodboldhold - TM 62 vandt bygdemesterskabet i Kuumiut over Kuumiut. Så der skulle have været sket en hel masse. Desværre kom vi bare alt for tidligt, så der var kun alle de småbørn i bygden til "fest". Så vi tog tidligt hjem (dog senere end vi ellers har gjort). Dagen efter fik vi jo så af vide at der havde været vildt gang i den, og alle vennerne havde været godt pløret... :/ Vi skulle bare have ventet. Tilgengæld ringede Georg og fortalte at der var Nordlys. Så Jesper ringede til vores værelse og det flotteste Nordlys var på himlen!
Søndag d. 22. var første gang vi seriøst var fulde på Grønland..Det hele startede bare med at Jesper ville have et glas rødvin til sin bøf. Og så tog den ene flaske den anden og pludselig var 6 flasker væk :)
Jeg havde det MEGA dårlig dagen efter, fordi man skulle tidligt op og arbejde + at jeg ikke er vandt til at drikke vin så det resulterede i en konstant rute mellem reception og toiletkummen :/
Fredag d. 27. var det meningen at vi skulle til Tasiilaq, men Yukio var blevet syg, så Jesper stod i køkkenet i nogle dage.
Vi tog i stedet ned til drengene hos Georg for at hygge drikke der. Det var hamrende hyggeligt! Robin, Gabba, Olga, Justus og Mugu var der foruden os. Britt og jeg blev godt pløret så vi tog til danse'mik, kun med Robin, Mugu og Gabba eftersom Justus blev tilbage - Mugu gik 10min efter vi var kommet. Men vi havde det det godt sammen med Wilhelm og vi dansede natten lang næsten. Indtil der kun var 5timer tilbage til vi skulle møde. Det vil sige vi først var i seng ved en 03.30 tiden :) Og det var MEGET hårdt at stå op.
Jeg var igen i fast rute mellem reception og toiletkumme.. Dog ikke lige så meget som sidst.
Lørdag d. 28. Jesper tog til Tasiilaq igen, der var Liveband på Diskoteket og Mike havde inviteret ham over. Så vi var igen alene på hotellet. Torben tog også afsted til DK dog uden at vi kunne nå at sige ordentligt farvel.. Nu skal vi VIRKELIG SNART hjem..
En kæmpe Herkules flyver landede i lufthavnen, hvor 3 fra US. COAST GUARD og 12 forskere var med, de tog alle deres VILDT mange ting ud af flyet (det tog bare hele dagen nærmest) og så lettede flyet igen.
De 3 boede på hotellet og de 12 forskere på det gamle Hilton (bare et skur næsten). Og de var rigtig hyggelige - specielt den ene Coast Guard der drillede mig hele søndag morgen.
Om aftenen (ret sent dog) tog vi til danse'mik fordi TM 62 ville samle penge ind så de solgte øl for første gang i forsamlingshuset - hvilket var en stor succes (eftersom at alle også i dag drak videre). Britt drak ingen ting og jeg drak 1½øl. Vi havde nok tømmermænd i forvejen..
Søndag d. 29. Jesper bliver i Tasiilaq til i mogen mandag, og vi skal af med alle vores 15 gæster og så får vi 5 nye.
Forskerne og US. Coast Guard tog afsted i helikoptere ud til Isen/En geltsjer for at bjerge nogle gamle nedstyrtede fly ( + bemanding) op. Hvilket de også gjorde med succes sidste år.
Måske når de at komme tilbage inden vi rejser hjem - så kan vi sige farvel og nå at se Herkules'en lande igen :)
Nu er der kun en uge til vi for alvor står i lufthavnen i Kastrup og kun en uge til virkelig at suge de sidste oplevelser i sig!
Jeg savner allerede menneskerne og livet i Kulusuk.. <3
Patricia & Britt.
mandag den 30. august 2010
onsdag den 18. august 2010
Hvad er der med mandage?
Tja, nu gik der så en uge igen.
Vi kan ikke rigtig huske hvad vi lavede hele sidste uge.
Undtagen at vi havde fri om onsdagen, så vi stod sent om (Det vil sige til en omkring 10 stykker) gik i køkkenet smurgte sandwiches og kørte så lidt op ad Dai4, indtil vi kom til vandfaldet hvor vi gik over vandløbene og satte os ved vandfaldet og spiste. Her nød vi det og gik senere videre op af bjerget ved vandfaldet, og Britt gik op til snebanken og Patricia blev ved søen i bjergene.
Siden vi kom her har vi plaget Georg om at smage sæl. Og onsdag aften ringer Jesper til os op til værelset og sagde at han havde Maddok med fra Georg, det er så hvalspæk/hud - hvilket man spiser med rugbrød.
Vores første stykke var KLAMT! :) Eller når man ikke er vandt til det, eller ved hvad man spiser og at man ikke ved at man ikke kan tygge det der hud så er det meget meget mærkeligt! Så da Jesper var gået efter at have afleveret det til os, spyttede vi det ud igen. Men vi besluttede dog hurtigt at vi jo ikke rigtig havde smagt det, så vi måtte have et stykke mere på vores EGET rugbrød. Og vi lavede en hel fotoserie ud af det, for at folk skulle kunne se vores ansigts udtryk mens vi spiste det. Og vi slugte det begge to, for man kan seriøst ikke tygge det. - Heller ikke som Jesper siger, "Man skal bare tygge på det, så bliver det langsom blødere!" For det sker bare ikke. Men så har vi da prøvet det.
Lørdag rejste vores "veninde" der sad bag skranken i lufthavnen, Caja, tilbage til Tasiilaq hvor hun kommer fra normalt, og Casper, vores Arctic Adventure guide og nye ven rejste også tilbage til Danmark og Jydelandet. Så nu er det kommet endnu tættere på at vi skal hjem.
Apopos så ved i nu hvornår vi igen står i Københavns Lufthavn, Kastrup.. D. 4. september rejser vi her fra Grønland, med den sene flyver altså kl. 14. og er så på Island kl.18 så har vi 2 overnatninger på Island og skal så flyve om eftermiddagen til Danmark og lander omkring kl. 18.15. Så det er nr. 19 dag vi kommer hjem, hvis man tæller fra i morgen (Onsdag) med.
Søndag havde vi endnu en fridag, vi tror lidt at Jesper gav os den fordi han havde dårlig samvittighed. Han brændte os af hele lørdag morgen og formiddag, fordi han havde nogle problemer. Vi gjorde alt for at vække ham, jeg (Patricia) ringede til ham 100gange fordi en Guide fra en gruppe kaldet OAT, angreb mig INDEN jeg havde fået morgenmad og er det noget jeg er inden jeg får mad, så er det satme at være sur, og vi skulle bruge Hummer nøglen da han havde den, og Land Cruiseren har flade dæk næsten hele vejen rundt. Jeg bankede på hans dør -intet svar. Jeg råbte på ham - intet svar. Jeg dyttede også 3(!!!) gange på Hummeren, 3.gang var endda et laaaangt dyt. Og hvad ender det med? At Georg kommer forbi, hvisker Jesper, Jesper og så får han nøglen.
Jesper kom så kl. 13 ca. efter Britt havde skrevet til ham om han overhovedet havde tænkt sig at møde op. Men han kom da..
Og her Mandag i går, var der IGEN KAOS, Air Iceland kom igen ikke og helikopterne ville heller ikke flyve. Så vi havde igen strandede gæster, og mange flere end planlagte.
Men i dag, var slet ikke så kaotisk som de andre gange. Men hvorfor er det altid om mandagen?
Er de bare dovne efter deres fridag/Søndag? :D
Knus.. Vi er jo snart hjemme igen!!
VI SAVNER JER!!!
Vi kan ikke rigtig huske hvad vi lavede hele sidste uge.
Undtagen at vi havde fri om onsdagen, så vi stod sent om (Det vil sige til en omkring 10 stykker) gik i køkkenet smurgte sandwiches og kørte så lidt op ad Dai4, indtil vi kom til vandfaldet hvor vi gik over vandløbene og satte os ved vandfaldet og spiste. Her nød vi det og gik senere videre op af bjerget ved vandfaldet, og Britt gik op til snebanken og Patricia blev ved søen i bjergene.
Siden vi kom her har vi plaget Georg om at smage sæl. Og onsdag aften ringer Jesper til os op til værelset og sagde at han havde Maddok med fra Georg, det er så hvalspæk/hud - hvilket man spiser med rugbrød.
Vores første stykke var KLAMT! :) Eller når man ikke er vandt til det, eller ved hvad man spiser og at man ikke ved at man ikke kan tygge det der hud så er det meget meget mærkeligt! Så da Jesper var gået efter at have afleveret det til os, spyttede vi det ud igen. Men vi besluttede dog hurtigt at vi jo ikke rigtig havde smagt det, så vi måtte have et stykke mere på vores EGET rugbrød. Og vi lavede en hel fotoserie ud af det, for at folk skulle kunne se vores ansigts udtryk mens vi spiste det. Og vi slugte det begge to, for man kan seriøst ikke tygge det. - Heller ikke som Jesper siger, "Man skal bare tygge på det, så bliver det langsom blødere!" For det sker bare ikke. Men så har vi da prøvet det.
Lørdag rejste vores "veninde" der sad bag skranken i lufthavnen, Caja, tilbage til Tasiilaq hvor hun kommer fra normalt, og Casper, vores Arctic Adventure guide og nye ven rejste også tilbage til Danmark og Jydelandet. Så nu er det kommet endnu tættere på at vi skal hjem.
Apopos så ved i nu hvornår vi igen står i Københavns Lufthavn, Kastrup.. D. 4. september rejser vi her fra Grønland, med den sene flyver altså kl. 14. og er så på Island kl.18 så har vi 2 overnatninger på Island og skal så flyve om eftermiddagen til Danmark og lander omkring kl. 18.15. Så det er nr. 19 dag vi kommer hjem, hvis man tæller fra i morgen (Onsdag) med.
Søndag havde vi endnu en fridag, vi tror lidt at Jesper gav os den fordi han havde dårlig samvittighed. Han brændte os af hele lørdag morgen og formiddag, fordi han havde nogle problemer. Vi gjorde alt for at vække ham, jeg (Patricia) ringede til ham 100gange fordi en Guide fra en gruppe kaldet OAT, angreb mig INDEN jeg havde fået morgenmad og er det noget jeg er inden jeg får mad, så er det satme at være sur, og vi skulle bruge Hummer nøglen da han havde den, og Land Cruiseren har flade dæk næsten hele vejen rundt. Jeg bankede på hans dør -intet svar. Jeg råbte på ham - intet svar. Jeg dyttede også 3(!!!) gange på Hummeren, 3.gang var endda et laaaangt dyt. Og hvad ender det med? At Georg kommer forbi, hvisker Jesper, Jesper og så får han nøglen.
Jesper kom så kl. 13 ca. efter Britt havde skrevet til ham om han overhovedet havde tænkt sig at møde op. Men han kom da..
Og her Mandag i går, var der IGEN KAOS, Air Iceland kom igen ikke og helikopterne ville heller ikke flyve. Så vi havde igen strandede gæster, og mange flere end planlagte.
Men i dag, var slet ikke så kaotisk som de andre gange. Men hvorfor er det altid om mandagen?
Er de bare dovne efter deres fridag/Søndag? :D
Knus.. Vi er jo snart hjemme igen!!
VI SAVNER JER!!!
søndag den 8. august 2010
Kan vi finde ud af det når vi kommer hjem?
Nu er det igen søndag. Så vi har de samme grupper i 2 nætter. Det er stadigvæk mærkeligt.. Og man ser slet ikke det samme, for det første ser man ikke nye mennesker hele tiden, og man kommer heller ikke så meget ud. Ikke en gang til lufthavenen.
Vi har kun haft en enkelt tur til Dai4 i dag, hvilket var i morges og en enkelt tur til Apu-siajik (dog uden os).
Starten på denne uge har bare været kaotisk! Vi lægger ud med en mandag hvor alt bare er TÅGET! Hele morgenen og formiddagen var en stor tåge. Så Flyene ville ikke lande. Den første helikopter var forsinket flere timer og den ville ikke lande, 2. helikopter landede men turde ikke lette igen. Så var der flyveren, den lettede fra Reykjavik og cirklede rundt om hovedet på os, men turde heller ikke lande såden fløj tilbage til Reykjavik igen.
Hen ad eftermiddagen lettede tågen, og mange undrede sig over hvorfor Iceland Air ikke sendte et fly uden for de normale tider. Men det skulle vise sig at de ikke ville flyve uden for aftalte tidspunkter fordi der var festival et sted på Island sådan at alle flyverne skulle bruges til.
Og det betød at vi ikke have 30 gæster men 50 gæster, hvilket var lidt trist og betød at vi var total booket, flere personer var nødt til at bo hos Arvid (der har 2 dobbeltværelser) og hos Johan og Gudrund (der har et ekstra hus).
Caja der sidder i lufthavnen og er den der har mest styr på det der oppe for tiden var helt ude af den og skrup forvirret. Hun var hamrende flov over Iceland Airs beslutning om at alle gæsterne måtte betale deres egen overnatninger med mad osv.
Tirsdag havde lufthavnen travlt endnu en dag med gæster der ville være sikre på at komme med en flyver. Sådan havde det også været om mandagen. Men selv om tirsdagen var folk helt ville, og lufthavnen havde endda 1043kg bagagge tilbage efterladt fra dagen før, hvordan får man lige pakket alt det ind i en i forvejen godt fyldt flyver?
Onsdag og lørdag har vi 2 fly ekstra ud over det fra Reykjavik. De flyver fra Nuuk og fra Konstabelpoint. Men denne onsdag kom Nuuk flyet heller ikke. Så vi havde et par ekstra gæster til overnatning, specielt en vildt sød lille dreng, Effraim som skulle til Danmark, men måtte så blive til om fredagen da der kom et nyt Nuuk fly. Nuuk flyet kom ikke om onsdagen fordi der var en stewardesse der var syg, hvor plat er det ikke lige?
Torsdag var en nogenlunde normal dag, og fredag kom Nuuk flyet, selvom Jesper troede at det ikke ville komme før lørdag. Men det kom, dog skulle det lette kl. 11-12stykker men blev udsat til kl. 18 fordi et af hjulene var sprunget eller punkteret. Så igen måtte vi have lidt ekstra gæster til frokost.
Fredag var også den dag hvor Georgs søn Mugu kom hjem. Han ser nu ikke så syg ud mere, og han har det meget bedre, så det er dejligt for Georg at han nu er hjemme igen, han skal vidst begynde og arbejde i lufthavnen igen d. 16. august og så tilbage til skolen i Nuuk i oktober. Og det var også denne dag hvor vores dejlige Grønlænder opvasker AnnMarie tog til Danmark for at gå på efterskole i Sønderborg. Hun har lært os alt det Grønlandske vi kan, og var den allerførste der tog godt i mod os. Hun så op til os.
Lørdag gik folk forholdsvis tidligt i seng fordi de havde rejst hele dagen fra the US of A, Så Britt og jeg besluttede at tage til Dai4 helt selv i Hummeren for at stoppe hvorend vi havde lyst og tage billeder, drikke en kold og bare se solnedgangen. Inden var vi dog en tur forbi Geors kiosk (Kiosk Mugu) for at købe slikkepinde, her mødte vi "drengene" (Justus og Mugu) der fortalte at de skulle til Dai4 også, med kærester kusiner osv. Så de var 3 på hver af de 2 ATV'er.
Og de kom da også og kørte som vilde dyr da vi var på vej op af bjerget. Vi holdte os bare væk fra dem for de havde da travlt med at vise sig, ved at kravle op i antennerne. Tosser!
Men der oppe fik vi nogle gode billeder og pludselig kom vi til at snakke om hverdagen når vi kommer hjem. Kan vi finde ud af at få tingene til at hænge sammen når vi kommer hjem?
Vi kommer fra en velkendt hverdag vi har haft i 3år. Vi river den op med roden, og drager direkte til Grønland, hvor vi netop får en ny hverdag til at fungere. Og nu skal vi til at rive den op igen. Men normalt går der jo mindst 3år før man skal finde noget nyt. Nu er der kun gået 2mdr. Hvad fanden får vi tiden til at gå med når vi kommer hjem? Det bliver så mærkeligt.
Jeg, Patricia, har knyttet mig utrolig meget til de mennesker der er her oppe, dem man snakker med hver dag, specielt Jesper og Georg.
Men det var lidt om dagene indtil videre, nu begynder hverdagen heldigvis igen, og gæsteantallet begynder at drosle nedad. DEJLIGT! Tilgengæld er vi blevet frarøvet vores fridage vi havde håbet på at kunne få d. 14-15 august. Så nu må vi se hvornår det bliver i stedet for. For mere ferie og en tur mere til Tasiilaq skal vi sgu have ;)
Vi savner jer og der er kun 26 dage tilbage til d. 3. september hvor vores afrejse er snakket om at skulle være..
KNUS!
Vi har kun haft en enkelt tur til Dai4 i dag, hvilket var i morges og en enkelt tur til Apu-siajik (dog uden os).
Starten på denne uge har bare været kaotisk! Vi lægger ud med en mandag hvor alt bare er TÅGET! Hele morgenen og formiddagen var en stor tåge. Så Flyene ville ikke lande. Den første helikopter var forsinket flere timer og den ville ikke lande, 2. helikopter landede men turde ikke lette igen. Så var der flyveren, den lettede fra Reykjavik og cirklede rundt om hovedet på os, men turde heller ikke lande såden fløj tilbage til Reykjavik igen.
Hen ad eftermiddagen lettede tågen, og mange undrede sig over hvorfor Iceland Air ikke sendte et fly uden for de normale tider. Men det skulle vise sig at de ikke ville flyve uden for aftalte tidspunkter fordi der var festival et sted på Island sådan at alle flyverne skulle bruges til.
Og det betød at vi ikke have 30 gæster men 50 gæster, hvilket var lidt trist og betød at vi var total booket, flere personer var nødt til at bo hos Arvid (der har 2 dobbeltværelser) og hos Johan og Gudrund (der har et ekstra hus).
Caja der sidder i lufthavnen og er den der har mest styr på det der oppe for tiden var helt ude af den og skrup forvirret. Hun var hamrende flov over Iceland Airs beslutning om at alle gæsterne måtte betale deres egen overnatninger med mad osv.
Tirsdag havde lufthavnen travlt endnu en dag med gæster der ville være sikre på at komme med en flyver. Sådan havde det også været om mandagen. Men selv om tirsdagen var folk helt ville, og lufthavnen havde endda 1043kg bagagge tilbage efterladt fra dagen før, hvordan får man lige pakket alt det ind i en i forvejen godt fyldt flyver?
Onsdag og lørdag har vi 2 fly ekstra ud over det fra Reykjavik. De flyver fra Nuuk og fra Konstabelpoint. Men denne onsdag kom Nuuk flyet heller ikke. Så vi havde et par ekstra gæster til overnatning, specielt en vildt sød lille dreng, Effraim som skulle til Danmark, men måtte så blive til om fredagen da der kom et nyt Nuuk fly. Nuuk flyet kom ikke om onsdagen fordi der var en stewardesse der var syg, hvor plat er det ikke lige?
Torsdag var en nogenlunde normal dag, og fredag kom Nuuk flyet, selvom Jesper troede at det ikke ville komme før lørdag. Men det kom, dog skulle det lette kl. 11-12stykker men blev udsat til kl. 18 fordi et af hjulene var sprunget eller punkteret. Så igen måtte vi have lidt ekstra gæster til frokost.
Fredag var også den dag hvor Georgs søn Mugu kom hjem. Han ser nu ikke så syg ud mere, og han har det meget bedre, så det er dejligt for Georg at han nu er hjemme igen, han skal vidst begynde og arbejde i lufthavnen igen d. 16. august og så tilbage til skolen i Nuuk i oktober. Og det var også denne dag hvor vores dejlige Grønlænder opvasker AnnMarie tog til Danmark for at gå på efterskole i Sønderborg. Hun har lært os alt det Grønlandske vi kan, og var den allerførste der tog godt i mod os. Hun så op til os.
Lørdag gik folk forholdsvis tidligt i seng fordi de havde rejst hele dagen fra the US of A, Så Britt og jeg besluttede at tage til Dai4 helt selv i Hummeren for at stoppe hvorend vi havde lyst og tage billeder, drikke en kold og bare se solnedgangen. Inden var vi dog en tur forbi Geors kiosk (Kiosk Mugu) for at købe slikkepinde, her mødte vi "drengene" (Justus og Mugu) der fortalte at de skulle til Dai4 også, med kærester kusiner osv. Så de var 3 på hver af de 2 ATV'er.
Og de kom da også og kørte som vilde dyr da vi var på vej op af bjerget. Vi holdte os bare væk fra dem for de havde da travlt med at vise sig, ved at kravle op i antennerne. Tosser!
Men der oppe fik vi nogle gode billeder og pludselig kom vi til at snakke om hverdagen når vi kommer hjem. Kan vi finde ud af at få tingene til at hænge sammen når vi kommer hjem?
Vi kommer fra en velkendt hverdag vi har haft i 3år. Vi river den op med roden, og drager direkte til Grønland, hvor vi netop får en ny hverdag til at fungere. Og nu skal vi til at rive den op igen. Men normalt går der jo mindst 3år før man skal finde noget nyt. Nu er der kun gået 2mdr. Hvad fanden får vi tiden til at gå med når vi kommer hjem? Det bliver så mærkeligt.
Jeg, Patricia, har knyttet mig utrolig meget til de mennesker der er her oppe, dem man snakker med hver dag, specielt Jesper og Georg.
Men det var lidt om dagene indtil videre, nu begynder hverdagen heldigvis igen, og gæsteantallet begynder at drosle nedad. DEJLIGT! Tilgengæld er vi blevet frarøvet vores fridage vi havde håbet på at kunne få d. 14-15 august. Så nu må vi se hvornår det bliver i stedet for. For mere ferie og en tur mere til Tasiilaq skal vi sgu have ;)
Vi savner jer og der er kun 26 dage tilbage til d. 3. september hvor vores afrejse er snakket om at skulle være..
KNUS!
søndag den 1. august 2010
Lange dage, mange mennesker.
Okay nu gik der så lige en uge til..
Næsten hverdag har vi haft 40-50 gæster. Og især tirsdag d. 27. juli var hård, Mikkel havde fødselsdag og Britts forældre, Lotte og Per havde sølvbryllup. Så vi var lidt mutte da vi endnu en gang havde store ting vi gik glip af.
Vejret har været dejligt, fredag og lørdag fik vi nok af varmen og begyndte så at gå i shorts, så det kan man altså også på Grønland! Næsten hverdag går vi jo i forvejen kun med T-shirts.
Næsten hverdag har vi været oppe 8-8.30 så vi er lidt trætte, heldigvis har de fleste gæster været gode til at gå i seng efter maden, så vi har også kunnet lukke baren kl. 20-20.30 nogle dag. Så efter der har vi bare siddet og snakket med Jesper eller været gået i seng på værelset.
Fredag var vi så til Dansemik, vi skulle altså prøve igen. Og heldigvis havde vi bodyguard med os. Det hele starede med at en amerikaner Tim og en tysker Christoffer joinede mig da jeg ventede på at kunne få lov til at lukke baren. Så vi sad der og snakkede i en lille time. Vi snakkede om alt muligt. Det var planlagt at Britt og jeg skulle til Dansemik så jeg sad lige og drak lidt likør i baren inden vi kunne klemme øllerne ned på vej til bygden.
Så da jeg (en halv time forsinket) gik i bad brød vi op i baren og Tim spurgte om han måtte tage med til Dansemik, og vi ville ikke afslå (i supermarkedet sammen dag havde en alkoholisk Grønlænder henvendt sig til Patricia og sagt hun havde en god krop og at hun var lækker, kun fordi hun havde shorts på) Så vi var glade for at have Tim med, og han blev i hvertfald også brugt til at passe på os, da samme Grønlænder henvendte sig igen, der søgte Patricia STRAKS ly hos Tim og han fik ham lidt på afstand.
Vi skulle betale 20kr. for at komme ind til Dansemik så vi gik igen da der INGEN mennesker var inden for. Vi sad på bænken ved kirken og kunne se ud over vandet. Så kom Georg og Jesper da Patricia havde spurgt om de ville betale for vores indgang til dansemik. Hvilket Jesper i hvertfald gjorde. Men Georg og Jesper gik, vi blev til dansmik lidt og hørte lidt sange. Hvorefter vi var nødt til at passe på vores "nye Lillesøster" AnnMarie, der var blevet slået og det førte vidst til en bitchfight mellem 4 andre piger. Hvilket vi var meget forbavsede over, i sådanne en lille by.
Siden fyrene tabte deres finalekamp i går (Lørdag) i Tasiilaq mod Tasiilaq kom de ikke tilbage til kulusuk, så der ville ikke være nogle til Dansemik eller i byen for dens sagsskyld så vi gik igen bare i seng.
Patricia ville nu godt have sejlet med til Tasiilaq for at se kampen og for at opleve diskoteket i weekenderne. Måske får vi tid til det her midt i August, hvilket vi håber på, desværre er det andet hotel også bare fuldt så vi har ikke rigtig noget sted at sove. Men vi finder ud af det.
Denne søndag har sgu været hård, det har regnet hele dagen, så vi har ikke rigtig været ude (det er første gang det har regnet om dagen, det har ellers kun regnet om natten så vi har ikke set det før) og vi er så meget trætte af gæsterne og deres guide. Og det hjælper altså heller ikke at Jesper og Yukio ikke kan snakke sammen mere.. Øv en møg dag.
Dog er der udsigt for at Niels Ole (Mugu) kommer hjem igen onsdag eller lørdag da han er meget syg, eller han var. Han har haft tuberkulose og været tæt på at dø fik så medicin og da han fik det bedre skulle han stoppe med dem igen, og så blev han syg igen, så han skal til snak på skolen i morgen for at høre om den orlov de har snakket om bliver til noget. Så kan vi få vores glade-smilende Georg tilbage. Den herlige mand!
Desuden skal vi måske også ud og se på sæler, kun for at se dem da Justus skal til Tasiilaq sååeh, men nu må vi se. Det er kun måske. Vi glæder os også til denne måned for nu kommer hvalerne frem i vandet :)
Kæmpe Knus Britt & Patricia.
Næsten hverdag har vi haft 40-50 gæster. Og især tirsdag d. 27. juli var hård, Mikkel havde fødselsdag og Britts forældre, Lotte og Per havde sølvbryllup. Så vi var lidt mutte da vi endnu en gang havde store ting vi gik glip af.
Vejret har været dejligt, fredag og lørdag fik vi nok af varmen og begyndte så at gå i shorts, så det kan man altså også på Grønland! Næsten hverdag går vi jo i forvejen kun med T-shirts.
Næsten hverdag har vi været oppe 8-8.30 så vi er lidt trætte, heldigvis har de fleste gæster været gode til at gå i seng efter maden, så vi har også kunnet lukke baren kl. 20-20.30 nogle dag. Så efter der har vi bare siddet og snakket med Jesper eller været gået i seng på værelset.
Fredag var vi så til Dansemik, vi skulle altså prøve igen. Og heldigvis havde vi bodyguard med os. Det hele starede med at en amerikaner Tim og en tysker Christoffer joinede mig da jeg ventede på at kunne få lov til at lukke baren. Så vi sad der og snakkede i en lille time. Vi snakkede om alt muligt. Det var planlagt at Britt og jeg skulle til Dansemik så jeg sad lige og drak lidt likør i baren inden vi kunne klemme øllerne ned på vej til bygden.
Så da jeg (en halv time forsinket) gik i bad brød vi op i baren og Tim spurgte om han måtte tage med til Dansemik, og vi ville ikke afslå (i supermarkedet sammen dag havde en alkoholisk Grønlænder henvendt sig til Patricia og sagt hun havde en god krop og at hun var lækker, kun fordi hun havde shorts på) Så vi var glade for at have Tim med, og han blev i hvertfald også brugt til at passe på os, da samme Grønlænder henvendte sig igen, der søgte Patricia STRAKS ly hos Tim og han fik ham lidt på afstand.
Vi skulle betale 20kr. for at komme ind til Dansemik så vi gik igen da der INGEN mennesker var inden for. Vi sad på bænken ved kirken og kunne se ud over vandet. Så kom Georg og Jesper da Patricia havde spurgt om de ville betale for vores indgang til dansemik. Hvilket Jesper i hvertfald gjorde. Men Georg og Jesper gik, vi blev til dansmik lidt og hørte lidt sange. Hvorefter vi var nødt til at passe på vores "nye Lillesøster" AnnMarie, der var blevet slået og det førte vidst til en bitchfight mellem 4 andre piger. Hvilket vi var meget forbavsede over, i sådanne en lille by.
Siden fyrene tabte deres finalekamp i går (Lørdag) i Tasiilaq mod Tasiilaq kom de ikke tilbage til kulusuk, så der ville ikke være nogle til Dansemik eller i byen for dens sagsskyld så vi gik igen bare i seng.
Patricia ville nu godt have sejlet med til Tasiilaq for at se kampen og for at opleve diskoteket i weekenderne. Måske får vi tid til det her midt i August, hvilket vi håber på, desværre er det andet hotel også bare fuldt så vi har ikke rigtig noget sted at sove. Men vi finder ud af det.
Denne søndag har sgu været hård, det har regnet hele dagen, så vi har ikke rigtig været ude (det er første gang det har regnet om dagen, det har ellers kun regnet om natten så vi har ikke set det før) og vi er så meget trætte af gæsterne og deres guide. Og det hjælper altså heller ikke at Jesper og Yukio ikke kan snakke sammen mere.. Øv en møg dag.
Dog er der udsigt for at Niels Ole (Mugu) kommer hjem igen onsdag eller lørdag da han er meget syg, eller han var. Han har haft tuberkulose og været tæt på at dø fik så medicin og da han fik det bedre skulle han stoppe med dem igen, og så blev han syg igen, så han skal til snak på skolen i morgen for at høre om den orlov de har snakket om bliver til noget. Så kan vi få vores glade-smilende Georg tilbage. Den herlige mand!
Desuden skal vi måske også ud og se på sæler, kun for at se dem da Justus skal til Tasiilaq sååeh, men nu må vi se. Det er kun måske. Vi glæder os også til denne måned for nu kommer hvalerne frem i vandet :)
Kæmpe Knus Britt & Patricia.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)