The begining of The end..

Ja, så render tiden altså ud for os her i Grønland.. Det er både med glæde og med tåre..
Vi går nu den sidste uge i møde, det er sgu lidt hårdt.. Nogle gange er vi ved at køre lidt surt i det heroppe og andre dage kan jeg (Patricia) bare ikke forestille mig en hverdag uden alle de frygtelig dejlige mennesker her i Kulusuk!

Waaauw, der er sgu sket noget siden sidst vi skrev.
Dagen efter vi skrev sidst på bloggen, Onsdag d. 18 fangede drengene Justus og Mugu en spækhugger sammen med andre fra bygden. Justus var med til at skyde den så han fik nogle gode stykker. Britt og Jesper var begge nede og se spækhuggeren da de kom ind med den, jeg var desværre på Dai4 med en enkelt turist. Da jeg kom tilbage og fik det hele af vide, blev der fortalt at de ville ringe når de skar spækhuggeren op, så jeg kunne jo ikke rigtig køre ned for at se den. Senere da Jesper kommer tilbage fra bygden siger han at de sejler væk med den, og at de vil skære den op et andet sted. Det resulterede så i en ret sur Patricia eftersom at jeg ikke fik set den hval!
Jesper skrev en besked på mobilen om vi også kunne se nordlys kl. 23.30 om aftenen.. Hvad tror han selv vi hører en besked? Han fik også af vide at fremover skulle han satme ringe.. Så vi missede også nordlyset.

Torsdag var Jesper i Tasiilaq igen, så vi fik invitation fra Georg om at komme hjem til ham og smage spækhugger. Hvilket var hamrende hyggeligt! Vi fik spækhugger kød, spækhugger Maddok og kartoffel til. Også saftevand og the. Det var super dejligt endenlig at se hvordan der ser ud inde i Georgs hus :)
Britt syntes at spækhuggerkødet smagte lidt af Lever, men da jeg aldrig har smagt lever kan jeg da ikke forstå hvorfor folk ikke kan lide lever.. Spækhugger smagte altså okay :)
Vi fortalte også Georg at han skulle ringe hvis han så nordlys. Efter at have været hos Georg bagte vi kage på hotellet og satte os for at vente på nordlyset - der ikke kom.


Lørdag d. 21. var vi til Danse'mik i forsamlingshuset. Det lokale fodboldhold - TM 62 vandt bygdemesterskabet i Kuumiut over Kuumiut. Så der skulle have været sket en hel masse. Desværre kom vi bare alt for tidligt, så der var kun alle de småbørn i bygden til "fest". Så vi tog tidligt hjem (dog senere end vi ellers har gjort). Dagen efter fik vi jo så af vide at der havde været vildt gang i den, og alle vennerne havde været godt pløret... :/ Vi skulle bare have ventet. Tilgengæld ringede Georg og fortalte at der var Nordlys. Så Jesper ringede til vores værelse og det flotteste Nordlys var på himlen!

Søndag d. 22. var første gang vi seriøst var fulde på Grønland..Det hele startede bare med at Jesper ville have et glas rødvin til sin bøf. Og så tog den ene flaske den anden og pludselig var 6 flasker væk :)
Jeg havde det MEGA dårlig dagen efter, fordi man skulle tidligt op og arbejde + at jeg ikke er vandt til at drikke vin så det resulterede i en konstant rute mellem reception og toiletkummen :/


Fredag d. 27. var det meningen at vi skulle til Tasiilaq, men Yukio var blevet syg, så Jesper stod i køkkenet i nogle dage.
Vi tog i stedet ned til drengene hos Georg for at hygge drikke der. Det var hamrende hyggeligt! Robin, Gabba, Olga, Justus og Mugu var der foruden os. Britt og jeg blev godt pløret så vi tog til danse'mik, kun med Robin, Mugu og Gabba eftersom Justus blev tilbage - Mugu gik 10min efter vi var kommet. Men vi havde det det godt sammen med Wilhelm og vi dansede natten lang næsten. Indtil der kun var 5timer tilbage til vi skulle møde. Det vil sige vi først var i seng ved en 03.30 tiden :) Og det var MEGET hårdt at stå op.
Jeg var igen i fast rute mellem reception og toiletkumme.. Dog ikke lige så meget som sidst.

Lørdag d. 28. Jesper tog til Tasiilaq igen, der var Liveband på Diskoteket og Mike havde inviteret ham over. Så vi var igen alene på hotellet. Torben tog også afsted til DK dog uden at vi kunne nå at sige ordentligt farvel.. Nu skal vi VIRKELIG SNART hjem..
En kæmpe Herkules flyver landede i lufthavnen, hvor 3 fra US. COAST GUARD og 12 forskere var med, de tog alle deres VILDT mange ting ud af flyet (det tog bare hele dagen nærmest) og så lettede flyet igen.
De 3 boede på hotellet og de 12 forskere på det gamle Hilton (bare et skur næsten). Og de var rigtig hyggelige - specielt den ene Coast Guard der drillede mig hele søndag morgen.
Om aftenen (ret sent dog) tog vi til danse'mik fordi TM 62 ville samle penge ind så de solgte øl for første gang i forsamlingshuset - hvilket var en stor succes (eftersom at alle også i dag drak videre). Britt drak ingen ting og jeg drak 1½øl. Vi havde nok tømmermænd i forvejen..

Søndag d. 29. Jesper bliver i Tasiilaq til i mogen mandag, og vi skal af med alle vores 15 gæster og så får vi 5 nye.
Forskerne og US. Coast Guard tog afsted i helikoptere ud til Isen/En geltsjer for at bjerge nogle gamle nedstyrtede fly ( + bemanding) op. Hvilket de også gjorde med succes sidste år.
Måske når de at komme tilbage inden vi rejser hjem - så kan vi sige farvel og nå at se Herkules'en lande igen :)

Nu er der kun en uge til vi for alvor står i lufthavnen i Kastrup og kun en uge til virkelig at suge de sidste oplevelser i sig!
Jeg savner allerede menneskerne og livet i Kulusuk.. <3

Patricia & Britt.

Hvad er der med mandage?

Tja, nu gik der så en uge igen.
Vi kan ikke rigtig huske hvad vi lavede hele sidste uge.

Undtagen at vi havde fri om onsdagen, så vi stod sent om (Det vil sige til en omkring 10 stykker) gik i køkkenet smurgte sandwiches og kørte så lidt op ad Dai4, indtil vi kom til vandfaldet hvor vi gik over vandløbene og satte os ved vandfaldet og spiste. Her nød vi det og gik senere videre op af bjerget ved vandfaldet, og Britt gik op til snebanken og Patricia blev ved søen i bjergene.

Siden vi kom her har vi plaget Georg om at smage sæl. Og onsdag aften ringer Jesper til os op til værelset og sagde at han havde Maddok med fra Georg, det er så hvalspæk/hud - hvilket man spiser med rugbrød.
Vores første stykke var KLAMT! :) Eller når man ikke er vandt til det, eller ved hvad man spiser og at man ikke ved at man ikke kan tygge det der hud så er det meget meget mærkeligt! Så da Jesper var gået efter at have afleveret det til os, spyttede vi det ud igen. Men vi besluttede dog hurtigt at vi jo ikke rigtig havde smagt det, så vi måtte have et stykke mere på vores EGET rugbrød. Og vi lavede en hel fotoserie ud af det, for at folk skulle kunne se vores ansigts udtryk mens vi spiste det. Og vi slugte det begge to, for man kan seriøst ikke tygge det. - Heller ikke som Jesper siger, "Man skal bare tygge på det, så bliver det langsom blødere!" For det sker bare ikke. Men så har vi da prøvet det.

Lørdag rejste vores "veninde" der sad bag skranken i lufthavnen, Caja, tilbage til Tasiilaq hvor hun kommer fra normalt, og Casper, vores Arctic Adventure guide og nye ven rejste også tilbage til Danmark og Jydelandet. Så nu er det kommet endnu tættere på at vi skal hjem.

Apopos så ved i nu hvornår vi igen står i Københavns Lufthavn, Kastrup.. D. 4. september rejser vi her fra Grønland, med den sene flyver altså kl. 14. og er så på Island kl.18 så har vi 2 overnatninger på Island og skal så flyve om eftermiddagen til Danmark og lander omkring kl. 18.15. Så det er nr. 19 dag vi kommer hjem, hvis man tæller fra i morgen (Onsdag) med.

Søndag havde vi endnu en fridag, vi tror lidt at Jesper gav os den fordi han havde dårlig samvittighed. Han brændte os af hele lørdag morgen og formiddag, fordi han havde nogle problemer. Vi gjorde alt for at vække ham, jeg (Patricia) ringede til ham 100gange fordi en Guide fra en gruppe kaldet OAT, angreb mig INDEN jeg havde fået morgenmad og er det noget jeg er inden jeg får mad, så er det satme at være sur, og vi skulle bruge Hummer nøglen da han havde den, og Land Cruiseren har flade dæk næsten hele vejen rundt. Jeg bankede på hans dør -intet svar. Jeg råbte på ham - intet svar. Jeg dyttede også 3(!!!) gange på Hummeren, 3.gang var endda et laaaangt dyt. Og hvad ender det med? At Georg kommer forbi, hvisker Jesper, Jesper og så får han nøglen.
Jesper kom så kl. 13 ca. efter Britt havde skrevet til ham om han overhovedet havde tænkt sig at møde op. Men han kom da..

Og her Mandag i går, var der IGEN KAOS, Air Iceland kom igen ikke og helikopterne ville heller ikke flyve. Så vi havde igen strandede gæster, og mange flere end planlagte.
Men i dag, var slet ikke så kaotisk som de andre gange. Men hvorfor er det altid om mandagen?
Er de bare dovne efter deres fridag/Søndag? :D

Knus.. Vi er jo snart hjemme igen!!
VI SAVNER JER!!!

Kan vi finde ud af det når vi kommer hjem?

Nu er det igen søndag. Så vi har de samme grupper i 2 nætter. Det er stadigvæk mærkeligt.. Og man ser slet ikke det samme, for det første ser man ikke nye mennesker hele tiden, og man kommer heller ikke så meget ud. Ikke en gang til lufthavenen.
Vi har kun haft en enkelt tur til Dai4 i dag, hvilket var i morges og en enkelt tur til Apu-siajik (dog uden os).

Starten på denne uge har bare været kaotisk! Vi lægger ud med en mandag hvor alt bare er TÅGET! Hele morgenen og formiddagen var en stor tåge. Så Flyene ville ikke lande. Den første helikopter var forsinket flere timer og den ville ikke lande, 2. helikopter landede men turde ikke lette igen. Så var der flyveren, den lettede fra Reykjavik og cirklede rundt om hovedet på os, men turde heller ikke lande såden fløj tilbage til Reykjavik igen.
Hen ad eftermiddagen lettede tågen, og mange undrede sig over hvorfor Iceland Air ikke sendte et fly uden for de normale tider. Men det skulle vise sig at de ikke ville flyve uden for aftalte tidspunkter fordi der var festival et sted på Island sådan at alle flyverne skulle bruges til.
Og det betød at vi ikke have 30 gæster men 50 gæster, hvilket var lidt trist og betød at vi var total booket, flere personer var nødt til at bo hos Arvid (der har 2 dobbeltværelser) og hos Johan og Gudrund (der har et ekstra hus).
Caja der sidder i lufthavnen og er den der har mest styr på det der oppe for tiden var helt ude af den og skrup forvirret. Hun var hamrende flov over Iceland Airs beslutning om at alle gæsterne måtte betale deres egen overnatninger med mad osv.

Tirsdag havde lufthavnen travlt endnu en dag med gæster der ville være sikre på at komme med en flyver. Sådan havde det også været om mandagen. Men selv om tirsdagen var folk helt ville, og lufthavnen havde endda 1043kg bagagge tilbage efterladt fra dagen før, hvordan får man lige pakket alt det ind i en i forvejen godt fyldt flyver?

Onsdag og lørdag har vi 2 fly ekstra ud over det fra Reykjavik. De flyver fra Nuuk og fra Konstabelpoint. Men denne onsdag kom Nuuk flyet heller ikke. Så vi havde et par ekstra gæster til overnatning, specielt en vildt sød lille dreng, Effraim som skulle til Danmark, men måtte så blive til om fredagen da der kom et nyt Nuuk fly. Nuuk flyet kom ikke om onsdagen fordi der var en stewardesse der var syg, hvor plat er det ikke lige?

Torsdag var en nogenlunde normal dag, og fredag kom Nuuk flyet, selvom Jesper troede at det ikke ville komme før lørdag. Men det kom, dog skulle det lette kl. 11-12stykker men blev udsat til kl. 18 fordi et af hjulene var sprunget eller punkteret. Så igen måtte vi have lidt ekstra gæster til frokost.
Fredag var også den dag hvor Georgs søn Mugu kom hjem. Han ser nu ikke så syg ud mere, og han har det meget bedre, så det er dejligt for Georg at han nu er hjemme igen, han skal vidst begynde og arbejde i lufthavnen igen d. 16. august og så tilbage til skolen i Nuuk i oktober. Og det var også denne dag hvor vores dejlige Grønlænder opvasker AnnMarie tog til Danmark for at gå på efterskole i Sønderborg. Hun har lært os alt det Grønlandske vi kan, og var den allerførste der tog godt i mod os. Hun så op til os.

Lørdag gik folk forholdsvis tidligt i seng fordi de havde rejst hele dagen fra the US of A, Så Britt og jeg besluttede at tage til Dai4 helt selv i Hummeren for at stoppe hvorend vi havde lyst og tage billeder, drikke en kold og bare se solnedgangen. Inden var vi dog en tur forbi Geors kiosk (Kiosk Mugu) for at købe slikkepinde, her mødte vi "drengene" (Justus og Mugu) der fortalte at de skulle til Dai4 også, med kærester kusiner osv. Så de var 3 på hver af de 2 ATV'er.
Og de kom da også og kørte som vilde dyr da vi var på vej op af bjerget. Vi holdte os bare væk fra dem for de havde da travlt med at vise sig, ved at kravle op i antennerne. Tosser!

Men der oppe fik vi nogle gode billeder og pludselig kom vi til at snakke om hverdagen når vi kommer hjem. Kan vi finde ud af at få tingene til at hænge sammen når vi kommer hjem?
Vi kommer fra en velkendt hverdag vi har haft i 3år. Vi river den op med roden, og drager direkte til Grønland, hvor vi netop får en ny hverdag til at fungere. Og nu skal vi til at rive den op igen. Men normalt går der jo mindst 3år før man skal finde noget nyt. Nu er der kun gået 2mdr. Hvad fanden får vi tiden til at gå med når vi kommer hjem? Det bliver så mærkeligt.
Jeg, Patricia, har knyttet mig utrolig meget til de mennesker der er her oppe, dem man snakker med hver dag, specielt Jesper og Georg.


Men det var lidt om dagene indtil videre, nu begynder hverdagen heldigvis igen, og gæsteantallet begynder at drosle nedad. DEJLIGT! Tilgengæld er vi blevet frarøvet vores fridage vi havde håbet på at kunne få d. 14-15 august. Så nu må vi se hvornår det bliver i stedet for. For mere ferie og en tur mere til Tasiilaq skal vi sgu have ;)

Vi savner jer og der er kun 26 dage tilbage til d. 3. september hvor vores afrejse er snakket om at skulle være..

KNUS!

Lange dage, mange mennesker.

Okay nu gik der så lige en uge til..
Næsten hverdag har vi haft 40-50 gæster. Og især tirsdag d. 27. juli var hård, Mikkel havde fødselsdag og Britts forældre, Lotte og Per havde sølvbryllup. Så vi var lidt mutte da vi endnu en gang havde store ting vi gik glip af.

Vejret har været dejligt, fredag og lørdag fik vi nok af varmen og begyndte så at gå i shorts, så det kan man altså også på Grønland! Næsten hverdag går vi jo i forvejen kun med T-shirts.
Næsten hverdag har vi været oppe 8-8.30 så vi er lidt trætte, heldigvis har de fleste gæster været gode til at gå i seng efter maden, så vi har også kunnet lukke baren kl. 20-20.30 nogle dag. Så efter der har vi bare siddet og snakket med Jesper eller været gået i seng på værelset.

Fredag var vi så til Dansemik, vi skulle altså prøve igen. Og heldigvis havde vi bodyguard med os. Det hele starede med at en amerikaner Tim og en tysker Christoffer joinede mig da jeg ventede på at kunne få lov til at lukke baren. Så vi sad der og snakkede i en lille time. Vi snakkede om alt muligt. Det var planlagt at Britt og jeg skulle til Dansemik så jeg sad lige og drak lidt likør i baren inden vi kunne klemme øllerne ned på vej til bygden.
Så da jeg (en halv time forsinket) gik i bad brød vi op i baren og Tim spurgte om han måtte tage med til Dansemik, og vi ville ikke afslå (i supermarkedet sammen dag havde en alkoholisk Grønlænder henvendt sig til Patricia og sagt hun havde en god krop og at hun var lækker, kun fordi hun havde shorts på) Så vi var glade for at have Tim med, og han blev i hvertfald også brugt til at passe på os, da samme Grønlænder henvendte sig igen, der søgte Patricia STRAKS ly hos Tim og han fik ham lidt på afstand.
Vi skulle betale 20kr. for at komme ind til Dansemik så vi gik igen da der INGEN mennesker var inden for. Vi sad på bænken ved kirken og kunne se ud over vandet. Så kom Georg og Jesper da Patricia havde spurgt om de ville betale for vores indgang til dansemik. Hvilket Jesper i hvertfald gjorde. Men Georg og Jesper gik, vi blev til dansmik lidt og hørte lidt sange. Hvorefter vi var nødt til at passe på vores "nye Lillesøster" AnnMarie, der var blevet slået og det førte vidst til en bitchfight mellem 4 andre piger. Hvilket vi var meget forbavsede over, i sådanne en lille by.

Siden fyrene tabte deres finalekamp i går (Lørdag) i Tasiilaq mod Tasiilaq kom de ikke tilbage til kulusuk, så der ville ikke være nogle til Dansemik eller i byen for dens sagsskyld så vi gik igen bare i seng.
Patricia ville nu godt have sejlet med til Tasiilaq for at se kampen og for at opleve diskoteket i weekenderne. Måske får vi tid til det her midt i August, hvilket vi håber på, desværre er det andet hotel også bare fuldt så vi har ikke rigtig noget sted at sove. Men vi finder ud af det.

Denne søndag har sgu været hård, det har regnet hele dagen, så vi har ikke rigtig været ude (det er første gang det har regnet om dagen, det har ellers kun regnet om natten så vi har ikke set det før) og vi er så meget trætte af gæsterne og deres guide. Og det hjælper altså heller ikke at Jesper og Yukio ikke kan snakke sammen mere.. Øv en møg dag.

Dog er der udsigt for at Niels Ole (Mugu) kommer hjem igen onsdag eller lørdag da han er meget syg, eller han var. Han har haft tuberkulose og været tæt på at dø fik så medicin og da han fik det bedre skulle han stoppe med dem igen, og så blev han syg igen, så han skal til snak på skolen i morgen for at høre om den orlov de har snakket om bliver til noget. Så kan vi få vores glade-smilende Georg tilbage. Den herlige mand!
Desuden skal vi måske også ud og se på sæler, kun for at se dem da Justus skal til Tasiilaq sååeh, men nu må vi se. Det er kun måske. Vi glæder os også til denne måned for nu kommer hvalerne frem i vandet :)

Kæmpe Knus Britt & Patricia.

Arbejds dag efter ferie.

Så begynder dagene skam igen, med gæster ind og ud af hotellet. Vi havde nogle dejlige dage på Hotellet i Tasiilaq. Vi sejlede allerede onsdag morgen kl. 9.30, vi skulle egentlig først have været af sted omkring kl. 15 fordi der er fodboldturnering og nogle af de lokale der arbejder i lufthavnskiosken skulle spille med så de kunne ikke passe deres arbejde så vi skulle have gjort det i stedet for. Men de kunne ikke få fri til fodbolden så vi kunne sejle med nogle turister der også skulle til Tasiilaq allerede der om morgenen. Da vi tog af sted var det meget tåget, men vi kunne sejle alligevel. Der var en del bølger på vandet men det tog Georg nu ikke farten af for. Da vi en time senere kom til Tasiilaq var vejret flot og solrigt.
Byen var meget anderledes fra vores, vejene er for det første af asfalt, der kører en milliard biler (i Kulusuk er der 3, foruden vores og lufthavnens) og vejene er mega stejle, sig lige Hej til en Patricia der var ved at dø på vejen op :D hahah. Men vi gik op til hotellet og fik vores værelse.

Den første tid brugte vi på at sove, så spiste vi frokost og derefter gik vi ned i byen. Vi gik i supermarkederne, den ene er Grønlands største men også det hvor pladsen er brugt mindst godt i forhold til hvor meget plads der er - i følge Yewlin i hvertfald.
Her købte vi slik og godter som vi kunne nyde til alle de film vi nu havde tid til at se. Da vi kom tilbage snakkede vi lidt med ham Jesper der arbejder på det hotel (Vi kalder ham unge Jesper) og med ham og Niels (Mike som er manager for Hotel Angmassalik hans søn Niels) at vi ville tage på krostuen om aftenen. Så det gjorde vi. Mønt (det spil med at kaste en mønt ned i bordet så den hopper op i et glas) er åbenbart det eneste spil Grønlændere spiller når de skal drikke. Vi kom der kl. 21 ca og de lukkede kl.00. Så vi tog Jesper med for han var godt fuld, og Niels blev tilbage. Da vi kom tilbage på hotellet snuppede vi lidt brød fra køkkenet m. Jesper snakkede lidt, og efter gik Britt og jeg tilbage på værelset for at se et afsnit af De Unge Mødre.

Torsdagen brugte vi på recovering fra 4øl (enten var det fordi vi ikke har drukket i lang tid, eller også var det fordi vi aldrig drikker øl normalt), men vi fladede ud, frådede slik, så film og gik efter frokost i byen igen for at se på souvenirbutikkerne. Resten af aftenen brugte vi bare til at snakke med Jesper i baren. Og vi så en enkelt film (elle Britt gjorde)

Fredag morgen efter morgen mad kl. 9 Sejlede Mike os tilbage. Her var turen bare en lille smule mere komfortabel, da deres båd både er overdækket, har siddepladser, toilet og højesiddepladser med udsigt. Turen hjem var vild! Vejeret var ikke helt fantastisk, det havde regnet i løbet af natten men det var kun dejligt, for så var luften frisk og det støvede ikke. Men midt ude på havet ved isbjergene så vi sæler MANGE af dem, flere familier med flere medlemmer i. Og pludselig råber Mike: "HOLD KÆFT DER ER EN HVAL!" Både Britt og jeg skriger op og fumler med kamera. Mike: "Jeg var fandme lige ved at sejle den over" Hvalen ramte vi heldigvis ikke, det var mere held en forstand, for lige pludselig var den der, Mike nåede hverken at styre uden om eller sætte farten ned. Vi så så ryggen og halen af den over vandet da den svømmede væk. Det er ret tidlig for en hval allerede at dukke op, de kommer normalt først i August. Da vi kom ind i havnen i Kulusuk kom Jesper og hentede os, og det var igang med arbejdet med det samme.

I går aftes skulle vi så se hvad det der Dansemik var for noget, og da vi kom turde vi ikke rigtig gå ind, så vi sad i bilen lidt. Og kort tid efter slukkede de lyset - Dansemik var lukket der var ikke nok gæster. Vi blev så spurgt om vi gad lege gemmeleg og fangeleg - Hmm, hard to say no to eller NOOT! :D haha
Jesper og Annmarie kom, vi kunne ikke få Niels Ole ned og Justus var i Tasiilaq så vi kørte hjem og snakkede med Jesper i køkkenet i over en time tror jeg.

I dag er der en Grønlænder mindre at tænke på, den ene af Georgs sønner er her lidt over kl. 14 fløjet til Nuuk hvor han skal læse, så Niels Ole (Mugu) må have det godt fremover for han kommer først hjem på ferie (tror jeg det er) til oktober. Så nu er der kun Justus tilbage som vi snakker lidt med.
Jesper er taget til forbold finale i Tasiilaq med Georg og Justus er her til aften også taget af sted. Jesper bliver så derovre så vi skal passe hotellet heeeeelt selv :D Haha, som Jesper sagde: "de lokale siger, Store piger." hahaha

Hilsen Patricia & Britt.

Mandehørm!

Okay, jeg havde ikke troet at vi ville være så dårlige til at skrive på bloggen. Men det er ret svært at tage sig sammen til at skriver her, når nu vi oplever det samme næsten hverdag. Kun gæsterne/turisterne er forskellige. :)
Nu har det været weekend og det er herligt at de gæster der er blevet her weekenden over er væk. Haha, som Britt og jeg talte om i en af dagene (dagene smelter satme hurtigt sammen heroppe!!) så har denne søndag (i går) været længere og man har lagt vildt meget mærke til at lufthavnen var lukket, meget mere end sidste søndag. Det er super mærkeligt.
Sidste søndag glemte vi helt at butikken i Kulusuk var lukket fordi det var søndag da en turist skulle købe batteri til sin kamera. Total synd for hende, tilgengæld endte hun og jeg i et venskab hvor jeg fik hendes adresse hvis nu jeg skal til The States næste år. Så ved jeg hvor jeg skal bo nemlig i DC ;)

Men altså vi har vildt mange tyskere i øjeblikket, næsten kun tyskere i dag og så 2 forskere fra Luxemborg. Tyskerne er ikke så rare, de er meget sure og de forstår ingenting (ikke sagt alle er sådan) Men de har spurgt 3 gange, 1 gang til mig, 1 til Jesper og en til gang til mig, om de kunne få en helikopter rundtur (sightseeing) og det kan man altså IKKE! Helikopteren flyver Kulusuk-Tasiilaq og Tasiilaq-Kulusuk. Og så spurgte de om man kunne køre ud til Apu-siaajik - hviket ligger i vandet så endnu et nej.

De sidste 2 aftner har vi set Anna lave trommedans, eller vi orkede ikke at se det igen i dag, så vi "pjækkede" :D Haha
I dag har vi også være ved Gletsjeren selv, sammen med 4 tyskere - og selvfølgelig Georg. Hvor mandehørmen så kommer ind, Georg og Jesper er TOTAL klamme. De snakker ikke om andet end erobringer, sex og alt sådan noget. Og Georg vil rigtig gerne have at Britt og jeg - eller "pigerne" som han kalder os, skal finde sammen med hans 2 sønner Justus, som er ældst og Niels-Ole, yngst og bliver kaldt Mugu. Begge arbejder i lufthavnen, og selvfølge fortæller vi Georg HVER GANG at det kan han godt glemme alt om, for vi har vores kærester der hjemme. Man kan godt mærke at der ikke har været pige-medarbejdere her i riiiiigtig lang tid!
Det er nu heller ikke så sjovt at være i baren eller køkkenet, når Georg er på besøg og opvaskepigerne er her, for Jesper kan godt snakke en smulle Grønlandsk og det kan de andre jo også, og så er der os tilbage der ikke kan ret meget, andet end få ord. Eller jeg kan, Britt glemmer dem lige så snart hun har hørt dem.

Forresten har vi fået den fantastiske nyhed at vi skal et "smut" til Tasiilaq på onsdag til fredag morgen. Så vi skal opleve det der ovre, lidt mere gang i den forhåbentligt og muligvis en tur på diskoteket der ovre! Vi skal bo på søsterhotellet i Angmassalik og bliver nok sejlet der over af Georg eller en anden som kommer der fra og har en større båd, så vi ikke bliver så våde af "bølgerne" (som jeg kalder dem Jesper!!) når de slår ind mod Georgs båd.

Vi lover at blive bedre til at skrive herinde!
Kæmpe knus til jer der hjemme!

Lørdag d. 10. juli

Puuha, nu har vi haft en del dage med travlhed. Både onsdag og torsdag havde vi 1 gruppe fra taiwan pr. dag på omkring 30 mennesker. Det vil sige at Britt og jeg (Patricia) måtte køre til radarstationen 3 gange på en dag, hvor efter vi skulle køre dem til byen Kulusuk så de kunne gå rundt og tage en ny gruppe med. Sådan foregik begge dage. I går havde vi en enkelt gruppe Amerikanere på 12 mennesker så det var en enkelt tur til bjerget, hvor så Jesper fulgte trop på en ATV og en gå tur til Kulusuk og runde i byen + at vi i går inden amerikanerene kom havde en lang pause på 2 timer, og flere pauser ind i mellem.
I dag har vi 2 nye amerikaner grupper på hver 12 personer + lidt løst og de skal så være her til mandag, da der ikke er nogen helikopter til Tasiilaq eller flyvere der lander eller letter.
Vejret er ret skiftende her oppe, den ene dag er der høj sol, og den anden dag lægger tågen sig sådan at vi ikke kan se dit bjerge der er lige ude foran vores vindue og hotellet.

Maden Yukio laver til os, er slet ikke traditionel Grønlandsk mad, vi får morgen mad fra kl. 07.30-09 ca. Frokost kl. 12-13 ca. og aftensmad kl. 18-19 ca. og vi har fået flæskesteg, mørbradbøffer, kartofler, sovs, kyllinger osv. til aftensmad. Til frokost har vi fået, fiskefiletter, div. pålæg, chili con carne, pasta med kødsovs, pasta med hvid sovs. Og til morgen mad får vi cornflakes, guldkorn, müsli, COCO POPS!! brød med mamelade, honning, NUTELLA! og sådan. Vi har slet ikke fået sæl, eller spæk eller noget i den dur, vi har dog fået rejecocktail :)

Vores arbejdstider er meget skiftende, nogle dage møder vi kl. 8.30 kl 9. eller kl. 10. sådan der omkring. Og vi får fri mellem 19.30 - 21.30 så det er meget forskelligt og det afhænger af om folk hænger ud i baren eller om de bare går i seng efter maden og vi har lukket køkkenet.

Det er stadig hårdt at være væk, nogle gange skylder det bare ind over en.. Det er ikke så rart.
Men det var vidst alt for nu, vi skriver snart igen.
Hilsen Patricia & Britt.

2. Dag på/i Grøndland.

Puuha, jeg tror ikke man kan beskrive hvor hårdt det egentlig er her. Men flot det er her da helt sikkert. Da vi ankom i går, Mandag d. 5. juli var vejret gråt, der var overskyet og det regnede en lille smule, vejret var lidt koldt men ikke noget vildt, vi overlever med 2 toppe og kæresternes sweat-shirts. Rejsen her op var en smule lang, vi startede med at flyve fra Kastrup til Keflavik kl. 07.50 dansk tid (Det betyder vi skulle være i Kastrup lufthavn kl. 05.50, hvilket var ret hårdt at stå op til også for familierne der var med i lufthavnen) i Keflavik tog vi med bus til en busterminal, hvor vi skulle skifte bus der skulle køre os til Reykjavik lufthavn, hvilket kun var en lille km. man kunne se busterminalen fra lufthavnen. Her mødte vi så en rejseveninde, der også skulle til Kulusuk. Så hende fulgtes vi med, da vi endelig skulle i flyveren fra Reykjavik til Kulusuk var det en lille propelplyver vi skulle flyve med, men selvom det var en lille flyver fik vi mad ombord! :) Helt gratis, vi fik crosaint m. skinke og ost, 2 salt kiks og en chokolade vaffel + noget at drikke til :) Så ankom vi til Kulusuk, og blev hentet af Jesper vores kontaktperson, derefter fik vi 2 timer til lige at slappe af på vores værelser. De 2 timer blev flittigt brugt til at snakke med kæresterne på SKYPE :) Det var rigtig rigtig rart, her efter blev vi bare kastet ud i arbejdet. Vi fik lige lidt mundtlig information omkring hotellet, og de andre ansatte. Så kørte Britt ud på den første tur til den gamle radarstation med turister, Patricia blev tilbage på hotellet og tog telefonen. Senere skiftede vi så begge fik prøvet Toyota Land Cruiseren og ruten til bjerget.
Om aftenen var der mange gæster til spisning, så vi rendte frem og tilbage med tallerkner mellem køkken og restaurant. Omkring kl. 21-21.30 fik vi fri, hver gik vi i hurtigt i seng.

I dag, har vi så "mødt" kl. 08.30 hvor så vi spiste morgenmad, og ellers har Patricia brugt fagen på at køre en masse turister til og fra lufthavnen, og været en enkelt tur ud til Gletsjeren Apusaji (ca. kan ikke lige huske det, selvom jeg har fået det af vide 4 gange i dag) Vi har kørt tur til radarstation begge 2, hver for sig og en gang sammen. Britt har hjulpet Yukio i køkkenet og så har vi lukket baren kl. 21.00 og bare været på værelset til nu kl. 22.10 og så skal vi snart i seng.

Vejret har i dag været flot, solen er kommet lidt mere frem bag skyerne og det har været varmere i dag.
I går havde vi en del hjemve og syntes at 2. mdr. var meget lang tid, men når vi får mere og mere at lave, og kommer ind i en rytme er det ikke helt så hårdt igen. Vi er blevet enige om at det er hårdest om aftenen når vi går i seng, og om morgen når vi vågner. For der har vi tid til at tænke på dem der hjemme. Det hjælper også en del når man kan snakke med drengene på SKYPE, det bliver det ikke hårdere af, selvom Britt troede det tidligere.

Vi er ret trætte de her første dage, så det er ikke rigtig noget problem med at sove i så lyse omgivelser, for her bliver det jo aldrig mørkt, og vi er 7-9-13-bank-under-bordet, ikke rigtig blevet stukket af de mange myg der er her.

Men det må vidst være det for denne gang.
Hilsen Britt & Patricia.

Sidste dag i Danmark i 2 måneder.

Så måtte der komme lidt fyld på den her blog!
Der er nu mindre end 7 timer til at vi skal have tjekket ind i Kastrup lufthavn. Det bliver hårdt, virkelig, virkelig hårdt. Vi skal op kl. 03.30 ca. og være i lufthavnen senest kl. 05.50, men det er ikke det der er hårdt det er at man skal væk fra alt her hjemme i 2 måneder.
Men det bliver så fedt! Vi glæder os rigtig rigtig meget til at opleve det hele der oppe, specielt fordi det er et anderledes sted at være, der er ikke mange der kan fortælle at de har været på Grønland, og dem der kan er næsten kun dem der har været på Thule airbase. Men det er nu dejligt nok at de kan fortælle os bare en lille smule hvordan der er der oppe.

Vi har fået den glædelige nyhed at der er trådløst internet på hotellet så det håber vi at vi kan benytte meget ofte!

Kufferterne er pakket, og vi har begge overlæs! Men hvad kan man ikke have med, selvom vi kan vaske tøj hver gang vaskemaskinerne er fri, så vil man jo ikke gå i det samme tøj i 2måneder. Men der kan altså heller ikke være vildt meget tøj når det handler om 20kg. i den kuffert!

Selvom klokken nu er 23.35 så er jeg (Patricia) stadig ikke gået i seng, jeg er bare ikke træt, og der venter os desværre en 11 timer lang rejse i morgen og om mindre end 4 timer skal jeg op igen ca. men altså, jeg vil hellere blive oppe hele natten for at være sammen med min dejlige kæreste der sidder ved siden af og ser TV. Ham kommer jeg til at savne, dog har Britt allerede sagt farvel til sin kæreste, det er HÅÅÅRDT!

Mange hilsner Patricia og Britt.