Arbejds dag efter ferie.

Så begynder dagene skam igen, med gæster ind og ud af hotellet. Vi havde nogle dejlige dage på Hotellet i Tasiilaq. Vi sejlede allerede onsdag morgen kl. 9.30, vi skulle egentlig først have været af sted omkring kl. 15 fordi der er fodboldturnering og nogle af de lokale der arbejder i lufthavnskiosken skulle spille med så de kunne ikke passe deres arbejde så vi skulle have gjort det i stedet for. Men de kunne ikke få fri til fodbolden så vi kunne sejle med nogle turister der også skulle til Tasiilaq allerede der om morgenen. Da vi tog af sted var det meget tåget, men vi kunne sejle alligevel. Der var en del bølger på vandet men det tog Georg nu ikke farten af for. Da vi en time senere kom til Tasiilaq var vejret flot og solrigt.
Byen var meget anderledes fra vores, vejene er for det første af asfalt, der kører en milliard biler (i Kulusuk er der 3, foruden vores og lufthavnens) og vejene er mega stejle, sig lige Hej til en Patricia der var ved at dø på vejen op :D hahah. Men vi gik op til hotellet og fik vores værelse.

Den første tid brugte vi på at sove, så spiste vi frokost og derefter gik vi ned i byen. Vi gik i supermarkederne, den ene er Grønlands største men også det hvor pladsen er brugt mindst godt i forhold til hvor meget plads der er - i følge Yewlin i hvertfald.
Her købte vi slik og godter som vi kunne nyde til alle de film vi nu havde tid til at se. Da vi kom tilbage snakkede vi lidt med ham Jesper der arbejder på det hotel (Vi kalder ham unge Jesper) og med ham og Niels (Mike som er manager for Hotel Angmassalik hans søn Niels) at vi ville tage på krostuen om aftenen. Så det gjorde vi. Mønt (det spil med at kaste en mønt ned i bordet så den hopper op i et glas) er åbenbart det eneste spil Grønlændere spiller når de skal drikke. Vi kom der kl. 21 ca og de lukkede kl.00. Så vi tog Jesper med for han var godt fuld, og Niels blev tilbage. Da vi kom tilbage på hotellet snuppede vi lidt brød fra køkkenet m. Jesper snakkede lidt, og efter gik Britt og jeg tilbage på værelset for at se et afsnit af De Unge Mødre.

Torsdagen brugte vi på recovering fra 4øl (enten var det fordi vi ikke har drukket i lang tid, eller også var det fordi vi aldrig drikker øl normalt), men vi fladede ud, frådede slik, så film og gik efter frokost i byen igen for at se på souvenirbutikkerne. Resten af aftenen brugte vi bare til at snakke med Jesper i baren. Og vi så en enkelt film (elle Britt gjorde)

Fredag morgen efter morgen mad kl. 9 Sejlede Mike os tilbage. Her var turen bare en lille smule mere komfortabel, da deres båd både er overdækket, har siddepladser, toilet og højesiddepladser med udsigt. Turen hjem var vild! Vejeret var ikke helt fantastisk, det havde regnet i løbet af natten men det var kun dejligt, for så var luften frisk og det støvede ikke. Men midt ude på havet ved isbjergene så vi sæler MANGE af dem, flere familier med flere medlemmer i. Og pludselig råber Mike: "HOLD KÆFT DER ER EN HVAL!" Både Britt og jeg skriger op og fumler med kamera. Mike: "Jeg var fandme lige ved at sejle den over" Hvalen ramte vi heldigvis ikke, det var mere held en forstand, for lige pludselig var den der, Mike nåede hverken at styre uden om eller sætte farten ned. Vi så så ryggen og halen af den over vandet da den svømmede væk. Det er ret tidlig for en hval allerede at dukke op, de kommer normalt først i August. Da vi kom ind i havnen i Kulusuk kom Jesper og hentede os, og det var igang med arbejdet med det samme.

I går aftes skulle vi så se hvad det der Dansemik var for noget, og da vi kom turde vi ikke rigtig gå ind, så vi sad i bilen lidt. Og kort tid efter slukkede de lyset - Dansemik var lukket der var ikke nok gæster. Vi blev så spurgt om vi gad lege gemmeleg og fangeleg - Hmm, hard to say no to eller NOOT! :D haha
Jesper og Annmarie kom, vi kunne ikke få Niels Ole ned og Justus var i Tasiilaq så vi kørte hjem og snakkede med Jesper i køkkenet i over en time tror jeg.

I dag er der en Grønlænder mindre at tænke på, den ene af Georgs sønner er her lidt over kl. 14 fløjet til Nuuk hvor han skal læse, så Niels Ole (Mugu) må have det godt fremover for han kommer først hjem på ferie (tror jeg det er) til oktober. Så nu er der kun Justus tilbage som vi snakker lidt med.
Jesper er taget til forbold finale i Tasiilaq med Georg og Justus er her til aften også taget af sted. Jesper bliver så derovre så vi skal passe hotellet heeeeelt selv :D Haha, som Jesper sagde: "de lokale siger, Store piger." hahaha

Hilsen Patricia & Britt.

Mandehørm!

Okay, jeg havde ikke troet at vi ville være så dårlige til at skrive på bloggen. Men det er ret svært at tage sig sammen til at skriver her, når nu vi oplever det samme næsten hverdag. Kun gæsterne/turisterne er forskellige. :)
Nu har det været weekend og det er herligt at de gæster der er blevet her weekenden over er væk. Haha, som Britt og jeg talte om i en af dagene (dagene smelter satme hurtigt sammen heroppe!!) så har denne søndag (i går) været længere og man har lagt vildt meget mærke til at lufthavnen var lukket, meget mere end sidste søndag. Det er super mærkeligt.
Sidste søndag glemte vi helt at butikken i Kulusuk var lukket fordi det var søndag da en turist skulle købe batteri til sin kamera. Total synd for hende, tilgengæld endte hun og jeg i et venskab hvor jeg fik hendes adresse hvis nu jeg skal til The States næste år. Så ved jeg hvor jeg skal bo nemlig i DC ;)

Men altså vi har vildt mange tyskere i øjeblikket, næsten kun tyskere i dag og så 2 forskere fra Luxemborg. Tyskerne er ikke så rare, de er meget sure og de forstår ingenting (ikke sagt alle er sådan) Men de har spurgt 3 gange, 1 gang til mig, 1 til Jesper og en til gang til mig, om de kunne få en helikopter rundtur (sightseeing) og det kan man altså IKKE! Helikopteren flyver Kulusuk-Tasiilaq og Tasiilaq-Kulusuk. Og så spurgte de om man kunne køre ud til Apu-siaajik - hviket ligger i vandet så endnu et nej.

De sidste 2 aftner har vi set Anna lave trommedans, eller vi orkede ikke at se det igen i dag, så vi "pjækkede" :D Haha
I dag har vi også være ved Gletsjeren selv, sammen med 4 tyskere - og selvfølgelig Georg. Hvor mandehørmen så kommer ind, Georg og Jesper er TOTAL klamme. De snakker ikke om andet end erobringer, sex og alt sådan noget. Og Georg vil rigtig gerne have at Britt og jeg - eller "pigerne" som han kalder os, skal finde sammen med hans 2 sønner Justus, som er ældst og Niels-Ole, yngst og bliver kaldt Mugu. Begge arbejder i lufthavnen, og selvfølge fortæller vi Georg HVER GANG at det kan han godt glemme alt om, for vi har vores kærester der hjemme. Man kan godt mærke at der ikke har været pige-medarbejdere her i riiiiigtig lang tid!
Det er nu heller ikke så sjovt at være i baren eller køkkenet, når Georg er på besøg og opvaskepigerne er her, for Jesper kan godt snakke en smulle Grønlandsk og det kan de andre jo også, og så er der os tilbage der ikke kan ret meget, andet end få ord. Eller jeg kan, Britt glemmer dem lige så snart hun har hørt dem.

Forresten har vi fået den fantastiske nyhed at vi skal et "smut" til Tasiilaq på onsdag til fredag morgen. Så vi skal opleve det der ovre, lidt mere gang i den forhåbentligt og muligvis en tur på diskoteket der ovre! Vi skal bo på søsterhotellet i Angmassalik og bliver nok sejlet der over af Georg eller en anden som kommer der fra og har en større båd, så vi ikke bliver så våde af "bølgerne" (som jeg kalder dem Jesper!!) når de slår ind mod Georgs båd.

Vi lover at blive bedre til at skrive herinde!
Kæmpe knus til jer der hjemme!

Lørdag d. 10. juli

Puuha, nu har vi haft en del dage med travlhed. Både onsdag og torsdag havde vi 1 gruppe fra taiwan pr. dag på omkring 30 mennesker. Det vil sige at Britt og jeg (Patricia) måtte køre til radarstationen 3 gange på en dag, hvor efter vi skulle køre dem til byen Kulusuk så de kunne gå rundt og tage en ny gruppe med. Sådan foregik begge dage. I går havde vi en enkelt gruppe Amerikanere på 12 mennesker så det var en enkelt tur til bjerget, hvor så Jesper fulgte trop på en ATV og en gå tur til Kulusuk og runde i byen + at vi i går inden amerikanerene kom havde en lang pause på 2 timer, og flere pauser ind i mellem.
I dag har vi 2 nye amerikaner grupper på hver 12 personer + lidt løst og de skal så være her til mandag, da der ikke er nogen helikopter til Tasiilaq eller flyvere der lander eller letter.
Vejret er ret skiftende her oppe, den ene dag er der høj sol, og den anden dag lægger tågen sig sådan at vi ikke kan se dit bjerge der er lige ude foran vores vindue og hotellet.

Maden Yukio laver til os, er slet ikke traditionel Grønlandsk mad, vi får morgen mad fra kl. 07.30-09 ca. Frokost kl. 12-13 ca. og aftensmad kl. 18-19 ca. og vi har fået flæskesteg, mørbradbøffer, kartofler, sovs, kyllinger osv. til aftensmad. Til frokost har vi fået, fiskefiletter, div. pålæg, chili con carne, pasta med kødsovs, pasta med hvid sovs. Og til morgen mad får vi cornflakes, guldkorn, müsli, COCO POPS!! brød med mamelade, honning, NUTELLA! og sådan. Vi har slet ikke fået sæl, eller spæk eller noget i den dur, vi har dog fået rejecocktail :)

Vores arbejdstider er meget skiftende, nogle dage møder vi kl. 8.30 kl 9. eller kl. 10. sådan der omkring. Og vi får fri mellem 19.30 - 21.30 så det er meget forskelligt og det afhænger af om folk hænger ud i baren eller om de bare går i seng efter maden og vi har lukket køkkenet.

Det er stadig hårdt at være væk, nogle gange skylder det bare ind over en.. Det er ikke så rart.
Men det var vidst alt for nu, vi skriver snart igen.
Hilsen Patricia & Britt.

2. Dag på/i Grøndland.

Puuha, jeg tror ikke man kan beskrive hvor hårdt det egentlig er her. Men flot det er her da helt sikkert. Da vi ankom i går, Mandag d. 5. juli var vejret gråt, der var overskyet og det regnede en lille smule, vejret var lidt koldt men ikke noget vildt, vi overlever med 2 toppe og kæresternes sweat-shirts. Rejsen her op var en smule lang, vi startede med at flyve fra Kastrup til Keflavik kl. 07.50 dansk tid (Det betyder vi skulle være i Kastrup lufthavn kl. 05.50, hvilket var ret hårdt at stå op til også for familierne der var med i lufthavnen) i Keflavik tog vi med bus til en busterminal, hvor vi skulle skifte bus der skulle køre os til Reykjavik lufthavn, hvilket kun var en lille km. man kunne se busterminalen fra lufthavnen. Her mødte vi så en rejseveninde, der også skulle til Kulusuk. Så hende fulgtes vi med, da vi endelig skulle i flyveren fra Reykjavik til Kulusuk var det en lille propelplyver vi skulle flyve med, men selvom det var en lille flyver fik vi mad ombord! :) Helt gratis, vi fik crosaint m. skinke og ost, 2 salt kiks og en chokolade vaffel + noget at drikke til :) Så ankom vi til Kulusuk, og blev hentet af Jesper vores kontaktperson, derefter fik vi 2 timer til lige at slappe af på vores værelser. De 2 timer blev flittigt brugt til at snakke med kæresterne på SKYPE :) Det var rigtig rigtig rart, her efter blev vi bare kastet ud i arbejdet. Vi fik lige lidt mundtlig information omkring hotellet, og de andre ansatte. Så kørte Britt ud på den første tur til den gamle radarstation med turister, Patricia blev tilbage på hotellet og tog telefonen. Senere skiftede vi så begge fik prøvet Toyota Land Cruiseren og ruten til bjerget.
Om aftenen var der mange gæster til spisning, så vi rendte frem og tilbage med tallerkner mellem køkken og restaurant. Omkring kl. 21-21.30 fik vi fri, hver gik vi i hurtigt i seng.

I dag, har vi så "mødt" kl. 08.30 hvor så vi spiste morgenmad, og ellers har Patricia brugt fagen på at køre en masse turister til og fra lufthavnen, og været en enkelt tur ud til Gletsjeren Apusaji (ca. kan ikke lige huske det, selvom jeg har fået det af vide 4 gange i dag) Vi har kørt tur til radarstation begge 2, hver for sig og en gang sammen. Britt har hjulpet Yukio i køkkenet og så har vi lukket baren kl. 21.00 og bare været på værelset til nu kl. 22.10 og så skal vi snart i seng.

Vejret har i dag været flot, solen er kommet lidt mere frem bag skyerne og det har været varmere i dag.
I går havde vi en del hjemve og syntes at 2. mdr. var meget lang tid, men når vi får mere og mere at lave, og kommer ind i en rytme er det ikke helt så hårdt igen. Vi er blevet enige om at det er hårdest om aftenen når vi går i seng, og om morgen når vi vågner. For der har vi tid til at tænke på dem der hjemme. Det hjælper også en del når man kan snakke med drengene på SKYPE, det bliver det ikke hårdere af, selvom Britt troede det tidligere.

Vi er ret trætte de her første dage, så det er ikke rigtig noget problem med at sove i så lyse omgivelser, for her bliver det jo aldrig mørkt, og vi er 7-9-13-bank-under-bordet, ikke rigtig blevet stukket af de mange myg der er her.

Men det må vidst være det for denne gang.
Hilsen Britt & Patricia.

Sidste dag i Danmark i 2 måneder.

Så måtte der komme lidt fyld på den her blog!
Der er nu mindre end 7 timer til at vi skal have tjekket ind i Kastrup lufthavn. Det bliver hårdt, virkelig, virkelig hårdt. Vi skal op kl. 03.30 ca. og være i lufthavnen senest kl. 05.50, men det er ikke det der er hårdt det er at man skal væk fra alt her hjemme i 2 måneder.
Men det bliver så fedt! Vi glæder os rigtig rigtig meget til at opleve det hele der oppe, specielt fordi det er et anderledes sted at være, der er ikke mange der kan fortælle at de har været på Grønland, og dem der kan er næsten kun dem der har været på Thule airbase. Men det er nu dejligt nok at de kan fortælle os bare en lille smule hvordan der er der oppe.

Vi har fået den glædelige nyhed at der er trådløst internet på hotellet så det håber vi at vi kan benytte meget ofte!

Kufferterne er pakket, og vi har begge overlæs! Men hvad kan man ikke have med, selvom vi kan vaske tøj hver gang vaskemaskinerne er fri, så vil man jo ikke gå i det samme tøj i 2måneder. Men der kan altså heller ikke være vildt meget tøj når det handler om 20kg. i den kuffert!

Selvom klokken nu er 23.35 så er jeg (Patricia) stadig ikke gået i seng, jeg er bare ikke træt, og der venter os desværre en 11 timer lang rejse i morgen og om mindre end 4 timer skal jeg op igen ca. men altså, jeg vil hellere blive oppe hele natten for at være sammen med min dejlige kæreste der sidder ved siden af og ser TV. Ham kommer jeg til at savne, dog har Britt allerede sagt farvel til sin kæreste, det er HÅÅÅRDT!

Mange hilsner Patricia og Britt.